Mucolysin®
Slimløsnende hostemiddel.
Virksomt stof
Acetylcystein
Anvendes
ved akut opblussen af bronkitis hos patienter med rygerlunger og til børn med lungebetændelse.
Virker
slimløsnende ved at gøre sejt slim i luftvejene mere tyndtflydende og derved lettere at hoste op.
Dosering
Voksne og børn over 6 år. Sædvanligvis 200 mg 3 gange i døgnet. Børn 2-6 år. Sædvanligvis 200 mg 2 gange i døgnet.
Bemærk: Brusetabletterne opløses i et glas vand og tages i forbindelse med et måltid.
Graviditet
Kan anvendes.
Amning
Kan anvendes.
Må ikke anvendes
hvis man for nyligt har haft blod i opspyttet, idet midlet kan opløse størknet blod, så det begynder at bløde igen.
Mulige bivirkninger
Der kan forekomme mave-tarmgener i form af bl.a. kvalme og halsbrand.
Indholdet af natrium i brusetabletter kan forværre tendens til væskeophobning i kroppen.
OBS
Bør ikke anvendes til børn under 6 år uden lægens anvisning.
Findes som
brusetabletter. 1 brusetablet indeholder 200 mg acetylcystein. Hjælpestoffer. Citronsyre, natriumhydrogencarbonat og smagsstoffer: citron-aroma, saccharinnatrium og sorbitol,