Håndværkere indenfor Staten

Hovedaftale mellem Finansministeriet og Statsansattes Kartel.

Oktober 1991

HOVEDAFTALE MELLEM FINANSMINISTERIET OG STATSANSATTES KARTEL,  Overenskomstsektionen (i det følgende benævnt StK).

Dækningsområde 
Denne hovedaftale har bindende virkning for:

1. de ministerier, styrelser og institutioner, der er omfattet af en kollektiv aftale indgået af eller efter bemyndigelse fra Finansministeriet og StK eller en organisation, der er medlem af StK, og for

2. StK og organisationer, der er tilsluttet StK, og har indgået en aftale som nævnt, samt for medlemmer af disse organisationer, der er omfattet af en sådan aftale.

Bemærkning: Hovedaftalen afløser hovedaftalen fra juni 1988, der hermed er bortfaldet.

Hovedaftalen gælder for alle ministerier, styrelser og "statslige arbejdspladser", med hvem der direkte eller via Finansministeriet ‑ dette gælder f eks. P&T og DSB ‑ er indgået en kollektiv aftale af en eller flere af Overenskomstsektionens medlemsorganisationer.

Formuleringen indebærer også, at hovedaftalen gælder for selvejende institutioner, hvor Finansministeriet har lønopsynet. Dette er sædvanligvis gældende, såfremt institutionen modtager 50% eller mere i driftstilskud.

Hovedaftalen er gældende uanset, om man er omfattet af StK-fællesoverenskomsten, eller ej. Der er enighed med Finansministeriet om, at områder, der ikke kan blive omfattet af StK‑fællesoverenskomsten, desuden er omfattet af afskedigelsesprocedurereglerne, som er aftalt i StK-overenskomsten § 19.

Hovedaftalen har også virkning for de forhold, som StK er part i.

§ 1. Samarbejde og organisationsfrihed.
Finansministeriet og StK er enige om, at fremme et godt samarbejde samt virke for rolige og stabile arbejdsforhold på tjenestestederne.

Stk. 2. 
Finansministeriet vil hverken direkte eller indirekte lægge hindringer i vejen for, at medarbejdere organiserer sig i en organisation tilsluttet StK.

Bemærkning:
Bestemmelsen indebærer en bekræftelse af organisationernes ret til at udfolde bestræbelser for at organisere medarbejderne.

Såfremt en ledelse overtræder bestemmelsen, vil dette være en "organisationsfiendtlig handling". En sådan handling vil kunne indbringes for Arbejdsretten.

§ 2. Ledelsesretten
Arbejdsgiverne udøver ledelsesretten i overensstemmelse med de i de kollektive aftaler indeholdte bestemmelser og i samarbejde med arbejdstagerne og deres tillidsrepræsentanter i henhold til de mellem Finansministeriet og StK ELLER Stk´s medlemsorganisationer til enhver tid gældende aftaler.

Bemærkning:
Begrebet ”kollektive aftaler” er anvendt som fælles betegnelse for overenskomster, organisationsaftaler og andre aftaler.

Formuleringen indebærer ikke noget indgreb i ledelsesretten, sådan som den er fastlagt bl.a. ved afgørelser fra Arbejdsretten og fra de faglige voldgiftsretter, men det understreges, at ledelsesretten skal udøves i overensstemmelse med de kollektive aftaler og med reglerne om samarbejdsudvalg.

Bestemmelsen medfører dog en indskrænkning i ledelsesretten som følge af retningslinier, der aftales i henhold til ”samarbejdscirkulæret”, pkt. 3.

§ 3. Overenskomstindgåelse og opsigelse
Finansministeriet anerkender StK som forhandlingsberettiget organisation på det af nærværende hovedaftale omfattede område.

Bemærkning:
Formuleringen indebærer ikke nogen indskrænkning i den eksisterende forhandlingsadgang for de enkelte medlemsorganisationer.

Formuleringen betyder, at brud på denne hovedaftale forhandles af StK.

Medlemsorganisationernes forhandlingsret omfatter alle spørgsmål, der vedrører medlemsorganisationernes medlemmers generelle ansættelsesforhold i staten.

Medlemsorganisationerne forhandler selvstændigt specielle spørgsmål i egne organisationsaftaler/overenskomster herunder fordelingen af det generelt opnåede.

For så vidt angår spørgsmål, der forhandles i de enkelte ministerier og institutioner, henstiller Finansministeriet, at StK´s medlemsorganisationer opnår samme forhandlingsadgang som tjenestemændenes organisationer på områder, der er fælles for de to grupper af ansatte.

Henstillingen betyder, at et ministerium, en styrelse eller anden arbejdsplads ikke kan afvise en forhandling med såvel overenskomstansatte som tjenestemænd, når der skal forhandles sager af fælles interesse.

Stk. 2
Parterne er enige om, at bestemmelser om løn og øvrige arbejdsvilkår bør fastsættes ved kollektiv aftale med StK eller StK´s medlemsorganisationer.

Bemærkning:
I stk. 2 menes der med ”kollektiv aftale” de generelle overenskomstforhandlinger mellem CFU og Finansministeren.

Stk. 3
Forhandling om indgåelse af ny kollektiv aftale, efter at en sådan er opsagt eller om indgåelse af kollektiv aftale på et nyt område, optages snarest og senest en måned efter, at begæring om forhandling er fremsat. Dog kan hovedaftaleparterne fastsætte en anden frist i forbindelse med de generelle forhandlinger om aftalefornyelser. Forhandling om, indgåelse af ny aftale tilrettelægges således, at ny kollektiv aftale søges indgået forinden, den opsagte aftale udløber.

Bemærkning:
Der er på grund af flere klager om langstrakte forhandlinger indført regler og tidsfrister for overenskomstforhandlinger.

Dog kan StK i forbindelse med de generelle forhandlinger med finansministeren aftale andre tidsfrister (køreplan) for forhandlingernes forløb. Herunder kan der også aftales frister for medlemsorganisationernes forhandlinger om de specielle krav.

Stk. 4
Såfremt en kollektiv aftale med StK (fællesoverenskomsten) opsiges, betragtes alle hertil knyttede aftaler (organisationsaftaler m.v.) ligeledes som opsagt.

Stk. 5
Såfremt en kollektiv aftale med en medlemsorganisation (organisationsaftale) opsiges, betragtes tilknytningen til fællesoverenskomsten ligeledes som opsagt.

Bemærkning:
Hovedaftalen er ikke kun gældende for medlemsorganisationer, der er tilknyttet StK-fællesoverenskomsten.

Det følger af StK-fællesoverenskomsten´s opsigelsesbestemmelser, at de tilknyttede organisationsaftaler er opsagte, såfremt StK opsiger StK-fællesoverenskomsten.

En medlemsorganisation, der opsiger en organisationsaftale, uden StK-fællesoverenskomsten samtidigt er opsagt, opsiger samtidigt tilknytningen til StK-fællesoverenskomsten for den eller de grupper, som var omfattet af organisationsaftalen.

§ 4. Fredspligt.
Selv om en kollektiv aftale er opsagt og udløbet, er aftalens parter dog forpligtet til at overholde dens bestemmelser, indtil anden aftale er indgået, eller arbejdsstandsning er iværksat i overensstemmelse med reglerne i § 5.

§ 5. Arbejdsstandsning.
Parterne anerkender hinandens ret til at varsle og iværksætte arbejdsstandsning efter nedenstående regler. For StK´s vedkommende tilkommer retten de enkelte medlemsorganisationer.

Stk. 2
Beslutning om at iværksætte arbejdsstandsning tilkendegives den anden overenskomstpart og henholdsvis Finansministeriet/StK ved særligt og anbefalet brev, mindst en måned før den iværksættes.

Bemærkning:
Varsel om konflikt skal afgives af den enkelte medlemsorganisation.

Varslet skal afgives som et anbefalet brev.

Der skal altid tilsendes en kopi af konfliktvarslet til StK.

Konflikt skal varsles overfor den modstående overenskomstpart. Såfremt den modstående overenskomstpart ikke er Finansministeriet, skal der samtidig med varslet sendes en kopi til Finansministeriet, også ved særlig og anbefalet skrivelse.

Konflikt kan varsles til en hvilken som helst dato. Varslet skal altid udgøre mindst en måned.

Stk. 3
Den i stk. 2 nævnte skrivelse skal angive arbejdsstandsningens karakter og nærmere omfang.

Stk. 4
Arbejdsstandsning kan ikke omfatte:
a) medlemmer, hvis medvirken i Finansministeriet eller i ministerier og styrelser, der af Finansministeriet er bemyndiget til at indgå overenskomster, er nødvendig for forhandlingernes afslutning eller konflikts ophør, eller

b) medlemmer, der er undtaget eller undtages ved aftale, eller

c) militært ansat personel, og personel ansat ved Civilforsvarskorpset.

Bemærkning:
Bestemmelsen skal sikre, at der er de nødvendige medarbejdere, for at overenskomstforhandlinger kan gennemføres, eller forhandlingerne om afslutning af en konflikt kan finde sted. Der er kun tale om ansatte, der er nødvendige i Finansministeriet eller hos anden overenskomstmodpart.

Der er åbnet mulighed for, at parterne i en overenskomst kan aftale, at bestemte grupper i overenskomsten eller alle ansatte under overenskomsten, kan undtages for retten til konflikt. En sådan aftale vil også indebære, at arbejdsgiverparten ikke kan etablere lockout eller boykot.

Ad. pkt. C: Bestemmelsen vedrører kun militært ansat personale i Forsvaret eller Civilforsvaret. Bestemmelsen vedrører f.eks. ikke civilarbejdere.

Stk. 5
Som arbejdsstandsning betragtes strejke, lockout, blokade og boykot.

Stk. 6
Ved arbejdsstandsningens ophør genoptager arbejdstagerne uden unødigt ophold deres arbejde på de tjenestesteder, hvor de var ansat. Der må ikke fra nogen side finde fortrædigelse sted i anledning af arbejdsstandsningen.

Bemærkning:
Det aftales sædvanligvis mellem overenskomstparterne, hvorledes en konflikt skal afvikles/afsluttes, og dermed hvornår arbejdet kan/skal genoptages.

Alle har ifølge bestemmelsen ret til at vende tilbage til det job, man var ansat i før konflikten.

Dog følger det af den fagretlige praksis, at arbejdsgiveren, hvor driftsmæssige hensyn gør sig gældende, kan bestemme, at de ansatte ikke skal genoptage arbejdet på samme tidspunkt/dag.

Stk. 7
Aftaleparterne er forpligtet til ikke at støtte, men med alle rimelige midler hindre overenskomststridige arbejdsstandsninger og, såfremt overenskomststridige arbejdsstandsninger finder sted, at søge disse bragt til ophør.

Bemærkning:
Se bemærkningen til § 8, stk. 1.

§ 6.
Når der er indgået en kollektiv aftale, kan der inden for det område, som aftalen omfatter, og så længe den er gældende, ikke etableres arbejdsstandsning med mindre, der er hjemmel herfor i ”Norm for regler for behandling af faglig strid” eller kollektiv aftale.

Stk. 2
Varsling af sympatistrejke eller sympati lockout finder sted i henhold til reglerne i § 5.

Bemærkning:
Sympatikonflikter skal varsles efter samme regler som hovedkonflikter. Der skal således gives en måneds varsel til en hvilken som helt dato. Se desuden bemærkningerne til § 5, stk. 1 og 2. Der skal anvendes samme regler og procedure.

§ 7. Mægling og voldgift.
Enhver uenighed om forståelse af en kollektiv aftale, indgået med StK eller StK´s medlemsorganisationer, kan af hver af aftaleparterne søges bilagt ved mægling, eventuelt ved voldgift, efter nedenstående regler:

Bemærkning:
§ 7 vedrører alle overenskomster, organisationsaftaler og andre aftaler med StK eller StK´s medlemsorganisationer.

Det er overenskomst-/aftaleparterne, der i givet fald skal anmode om mæglingsmøde og faglig voldgift.

Stk. 2
Såfremt en af aftaleparterne forlanger det, skal striden søges tillagt ved et mæglingsmøde, der afholdes inden for en frist af 2 uger. Fristen skal ved aftale forlænges.

Bemærkning:
Der er indført frist for afholdelse af mæglingsmøde. Kun såfremt der indgås aftale herom, kan fristen forlænges.

Såfremt uenigheden vedrører forståelsen af fællesoverenskomsten mellem Finansministeriet og Statsansattes Kartel, skal StK forud tilkendegive, hvem der møder i sagen:
- Statsansattes Kartel alene
- Statsansattes Kartel sammen med den/de berørte medlemsorganisationer
- Den/de berørte medlemsorganisationer alene.

Bemærkning:
Bestemmelsen giver medlemsorganisationerne mulighed for, efter aftale med StK, at møde i mæglingsmøder om StK-aftaler.

Finansministeriet er i principielle sager berettiget til at gøre indsigelse, såfremt Statsansattes Kartel agter at lade sig repræsentere ved den/de berørte medlemsorganisationer alene.

Bemærkning:
Ved ”principielle sager” forstås sager med stor rækkevidde, f.eks. sager der vedrører hele StK-overenskomstområdet eller sager, der også berører andre centralorganisationer. I sådanne sager må det i forvejen forventes, at StK vil være tilbageholdende med at lade medlemsorganisationer alene give møde på vegne af StK.

Mæglingsmøde om forståelsen af kollektive aftaler mellem Finansministeriet og StK´s medlemsorganisationer sker med deltagelse af Finansministeriet og den/de faglige organisationer, der er part(er) i aftalen.

Bemærkning:
Bestemmelsen vedrører for eksempel mæglingsmøde om forståelsen af organisationsaftaler og overenskomster indgået af medlemsorganisationerne.

Stk. 3.
Opnås der ikke ved denne mægling en løsning af striden, kan sagen af hver af aftaleparterne henvises til endelig afgørelse ved en voldgiftsret, der består af 4 medlemmer, hvoraf hver aftalepart vælger 2 samt en opmand, der udpeges af voldgiftsrettens medlemmer.

Bemærkning:
Når der er tale om sager vedrørende fortolkning af organisationernes egne overenskomster, organisationsaftaler eller andre aftaler indgået af medlemsorganisationerne, rejser den organisation, der har indgået aftalen, selv voldgiftssagen og udpeger selv sine 2 repræsentanter i voldgiftsretten.

Såfremt voldgiften vedrører en aftale indgået af StK, skal sagen rejses af StK.

Stk. 4.
Såfremt der ikke opnås enighed om udpegning af opmanden, anmodes Arbejdsrettens formand om at udpege denne.
 

§ 8. Aftalebrud.
I tilfælde af påstået brud på en kollektiv aftale, indgået med StK´s medlemsorganisationer, skal der, inden klage indbringes for Arbejdsretten, afholdes fællesmøde under hovedorganisationernes medvirken.

Er det påståede aftalebrud en arbejdsstandsning, jf. § 6, og denne ikke forinden er ophørt, skal fællesmødet afholdes omgående og senest dagen efter arbejdsstandsningens iværksættelse. på fællesmødet skal de til grund for arbejdsstandsningen liggende omstændigheder klarlægges, og – hvor arbejdsstandsningen kan være opstået på grund af misforståelser eller fejltagelser – forsøges løst.

Bemærkning:
Når det påstås, at der er sket brud på en kollektiv aftale, skal der afholdes fællesmøde, inden der rejses en sag ved Arbejdsretten.

Når medlemsorganisationen er medlem af en hovedorganisation, er det denne hovedorganisation, der retter henvendelse til Finansministeriet om fællesmøde. Finansministeriet er hovedorganisation på arbejdsgiverside i staten. På arbejdstager /StK) side er LO, FTF og FR hovedorganisationer.

Organisationer, der ikke er medlem af en hovedorganisation, deltager alene i fællesmøde.

Er aftalebruddet en overenskomststridig strejke eller lockout, skal fællesmødet afholdes senest dagen efter, strejken eller lockouten er startet.

Der er indført en forpligtelse til at forsøge at løse problemerne, der er årsag til strejken eller lockouten.

Stk. 2
I tilfælde af påstået brud på en kollektiv aftale indgået med StK skal der, inden klage indbringes for Arbejdsretten, afholdes møde under aftaleparternes medvirken.

Stk. 3
I sager om fortolkning af eller påstand om brud på denne hovedaftale skal mødet afholdes under hovedaftaleparternes medvirken.

Bemærkning:
Alle sager om brud på aftaler indgået af StK og denne hovedaftale rejses af StK.

Det gælder for eksempel StK-fællesoverenskomsten og andre generelle aftaler, hvor StK er underskriftspart.

Såfremt en medlemsorganisation kommer ud for at være uenige med en arbejdsgiver om, hvad der står i hovedaftalen, eller hvis organisationen mener, der er begået brud på hovedaftalen, skal sagen omgående indberettes til StK.
Man skal i den forbindelse være opmærksom på bestemmelserne i StK-fællesoverenskomsten (§ 25) om lokale forhandlinger. Også i forannævnte tilfælde skal der, såfremt sagen starter lokalt, afholdes møde og udarbejdes mødereferat, jf. fællesoverenskomstens § 25.

§ 9. Optagelse og udmeldelse
Organisationer, der tilslutter sig StK, samt disses medlemmer bliver umiddelbart ved optagelsen i StK omfattet af denne hovedaftale.

Stk. 2.
Organisationer, der er tilsluttet StK, kan ikke ved at melde sig ud af centralorganisationen løse sig fra de forpligtelser, de ved nærværende hovedaftale er gået ind på. For at opnå frigørende virkning skal nedennævnte betingelser være opfyldt:

1. Organisationen skal have opsagt hovedaftalen i overensstemmelse med § 10, stk. 1.
2. Ny kollektiv aftale skal være indgået og trådt i kraft.

Bemærkning:
Alle medlemsorganisationer, der er tilsluttet StK, er omfattet af denne hovedaftale.

Såfremt en medlemsorganisation ønsker at udmelde sig af StK, kan dette naturligvis ske efter StK´s vedtægtsbestemmelser.

Organisationen vil også kunne frigøre sig fra hovedaftalen . proceduren herfor skal følge bestemmelserne i § 9, stk. 2.
 

§ 10. Ikrafttrædelse og opsigelse

Denne hovedaftale træder i kraft straks og er gældende, indtil den opsiges med mindst 6 måneders varsel til en 1.oktober.

Stk. 2
For så vidt angår forhold, der reguleres i denne hovedaftale, bortfalder enhver bestemmelse herom i de af hovedaftalen omfattende aftaler (overenskomster, protokollater og cirkulærer, m.v.).

Stk. 3
Parterne er enige om, at hovedaftalen kan genforhandles uden opsigelse, såfremt der på det øvrige arbejdsmarked måtte ske ændringer, som har relation til indholdet af denne aftale.

Stk. 4
Umiddelbart efter opsigelsen optages forhandlinger om en ny hovedaftale.

Stk. 5
Er forhandlinger om en fornyelse af hovedaftalen efter stedfunden opsigelse ikke afsluttet til den pågældende 1. oktober, gælder hovedaftalen, uanset at opsigelsespunktet overskrides, indtil de ikraftværende kollektive aftaler afløses af nye og hovedaftalen bortfalder da ved de nye kollektive aftalers ikrafttræden.

Statsansattes Kartel, København, den 20. juni 1991

Finansministeriet
P.M.V.
E.B.

Ove Hygum    /     Niels Paludan

 

Bemærkning:
Opsigelse af hovedaftalen skal ske inden udgangen af marts måned i det år, hvor man ønsker at opsige hovedaftalen.

Såfremt der på det øvrige arbejdsmarked sker ændring i hovedaftalerne, kan der optages forhandlinger mellem Finansministeriet og StK, uden at hovedaftalen behøver at blive opsagt.

Hvis det besluttes at opsige hovedaftalen efter stk. 1, optages der forhandling om de ændringer, der ønskes i hovedaftalen.

Hvis forhandlingerne om fornyelse af hovedaftalen ikke kan gøres færdige til den 1.oktober, hvor opsigelsen er afgivet til, gælder hovedaftalen, indtil de kollektive aftaler afløses af nye kollektive aftaler. Dette gælder også, hvor aftaleforhandlingerne ikke har kunnet gøres færdige, inden de tidligere kollektive aftaler udløber.

Tilsvarende procedure gælder også for organisationer, der melder sig ud af StK.